Forbindelseskontorer i dit land 

Europa-Parlamentet har forbindelseskontorer (EPLO'er) i EU-hovedstæderne og filialer i de regionalt vigtigste byer i de seks mest folkerige medlemsstater samt visse andre steder. Det har også et forbindelseskontor i Washington DC.

EPLO'erne er ansvarlige for den lokale gennemførelse af de institutionelle kommunikationsaktiviteter med det formål at sikre, at folk forstår, hvor vigtig Europa-Parlamentets rolle i er i det europæiske demokrati.

Kontorerne samarbejder med borgere og interessenter, administrerer kontakten med nationale, regionale og lokale medier og yder støtte til medlemmer af Europa-Parlamentet under udøvelsen af deres officielle mandater i medlemsstaterne.

Kort over Forbindelseskontorer 

 
Liaison offices in your language 
Other Liaison offices 
 

Dialogen med borgerne 

EPLO'er interagerer med lokalbefolkningen og øger bevidstheden om, hvad Europa-Parlamentet er, hvad det gør, og hvad det står for.


Det gør de ved at

  • opbygge, udvikle og vedligeholde et netværk af interesserede borgere
  • gennemføre kommunikationskampagner, herunder arrangementer og udstillinger
  • øge opmærksomheden og fremme debatten om parlamentarisk demokrati i EU
  • oplyse om Europa-Parlamentets rolle og svare på anmodninger om oplysninger.

Dialogen med medierne 

EPLO'erne bringer EU-nyheder, debatter og afgørelser til nationale, regionale, lokale og specialiserede medier.


Det gør de ved at:

  • bistå journalister i deres arbejde og gøre dem opmærksomme på europæiske spørgsmåls betydning
  • tilrettelægge seminarer for journalister og indkalde dem til at dække plenarmøder
  • give medlemmerne af Europa-Parlamentet mulighed for at komme til orde i nationale, regionale, lokale og specialiserede medier
  • overvåge unøjagtige og vildledende nyheder om Europa-Parlamentet og opfange dem.
 

Dialogen med interessenter 

Interessenter omfatter nationale, regionale og lokale myndigheder, civilsamfundsgrupper, netværk, foreninger, lærere, skoler, universiteter, tænketanke og sektororganisationer, EU-instanser osv. EPLO'er udvikler og fremmer forbindelserne til strategiske interessenter. Målene er at indgå i en dialog med dem og sikre, at interessenterne er bekendte med de af Europa-Parlamentets beslutninger, der berører dem.


Det gør de ved at

  • fremme debatter om europæisk lovgivning og om medlemmernes lovgivningsarbejde
  • sikre, at interessenterne modtager målrettet information om områder af særlig interesse for dem
  • samarbejde med lærere og akademiske organisationer og stille undervisningsmaterialer til rådighed
  • samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne.
 

Andre opgaver 

  • Yde støtte til besøg af parlamentsmedlemmer, der har en institutionel rolle, samt til officielle parlamentariske delegationer
  • samarbejde med Kommissionens repræsentationer og Europe Direct-informationscentrene.